HELLE VIBEKE JENSEN
Book Artist, b. 1960
[Selected works from 1995 -]
H.V. Jensen / HEBIINU
KRAFTVÆRKSVEJ 24 · 2300 COPENHAGEN S · DENMARK
+45 2068 7939 / hebiinu@gmail.com
KONTORTEKST
Af Merete Pryds Helle
DK Værkstedet er en kube næsten ude i vandet ved Refshaleøen; et japansk, næsten, tænker jeg, træhus mellem Hofor og Lynetteholmbyggeriet. Uden for de store vinduer kører unge mennesker i våddragter rundt på en slags vandskateboards og skaber et uroligt modspil til roen i rummet.
Man kunne påstå, at et mønster karakteriseres ved at være halvt række, halvt rod, og på den måde er Helle Vibekes værksted et ærkemønster. Der er kasser overalt pertentligt stablet ovenpå hinanden, nogle i pap med etiketter med klare beskrivelser af indholdet på, for eksempel Verdensrod, Beijing, trædimser.Der er et skuffedarium i klart plastic skubbet op mod vinduet, så lyset kan strømme igennem, med papir nydeligt hæftet sammen til unikabøger i de nederste af skufferne, og i de andre - noget der ligner trædimser og verdensrod og ting hentet hjem fra Beijing i koordinerede farver. Fra loftet hænger enorme japanske pensler og børster, nogle af dem er forvandlet til pendler og lyser i det allerede lyse rum. De alle ophængt i en konstruktion af fem arkitektlamper, der fungerer som loftslampe, og som alt i rummet opnår det praktiske og det æstetiske en særlig harmoni og er helt sit eget, som Helle Vibeke selv.. På bagvæggen på snorlige træhylder står træstemplerne til Helle Vibeke Jensens eget alfabet M.A.R.S poetryfont, og på væggene og hen over et halvt vindue hænger plakater med ord fra fonten og noget der måske er en elg, måske et menneske med en hovedbeklædning fra et sted i verden, Helle Vibeke har besøgt for undersøge, hvordan man klæder man sig her, hvordan fremstiller man tekstiler og genstande, hvordan bruger man hænderne her, hvad betyder æstetik i forskellige kulturelle sammenhænge. På den modsatte væg er der en reol fra gulv til loft fyldt af bøger, papir, smalle papkasser (på de håndskrevne etiketter kan jeg læse, at de for
eksempel indeholder snor, celler, broderigarn, hoved og haler, landskaber, mennesker, skyggen.
Øverst oppe er en række trækasser fra ølmærket Sol sat skævt i forhold til hinanden, så mønsteret på kasserne danner et mønster, for alt er mønster her, og alt bevæger sig omkring det store arbejdsbord i midten af rummet, og hen over bordet bevæger Helle Vibekes hænder sig.
Jeg har selv fem tommelfingre og fem lillefingre og ser beundrende på hendes hænder, der så sikkert skærer papir til, skærer bitte små tapestrimler af til at sætte planter op i sit herbarium, hvis blade ligger sorteret og registreret inde i mange af papirbøgerne på hylderne. Var det mig, var der klister og lim over overalt, men her er der orden og mønster, præcision og sikkerhed. Noget kan se tilfældigt, endog henkastet ud, men det er kun fordi verdens orden udtrykker sig bedst sådan.
Hvis jeg beder Helle Vibeke sætte ord på sit til værksted, siger hun tørt: Det er min hjerne. Min hukommelse.
Jeg kommer til at grine, for det er så tydeligt, at det er sandt, at en hjerne og især hendes, kan se sådan her ud, stabler af glaskrukker med sten i, et smukt snoet penselhår i vinduet som en frisure, et par flade puder i forskelligmønstret stof, hænderne også selv har syet. Jeg åbner den praktiske skuffe, den, jeg er så privilegeret at kende til, og hvor jeg ved, at der er to skeer og to sæt pinde til vores frokost. Det er en hel verden, også i den skuffe, en neglesaks, to små soyafisk lagt på række efter hinanden, to skinnende glasholdere til spisepindene. I dette rum, i disse skuffer og cigaræsker og glaskrukker, bliver verdensrodet samlet ind og sat på plads og bliver en del af enhver hjerne, der får lov til at træde ind i værkstedet og sætte sig på en høj stol ved arbejdsbordet og få serveret en kop riste.
CV
Udvalgte Arbejder